Vedtægter for Baggesens Have

Du kan hente de fulde vedtægter her.

Vi er alle medlemmer af Grundejerforeningen hvortil der betales kr. 1.200 kr. i kontingent to gange årligt. Kontingentet dækker vedligeholdelsen af de grønne arealer, fælleshus, veje, snerydning af fælles veje og visse stier, parkeringspladser, gadebelysning m.m.

Foreningen holder generalforsamling i februar.

Fællesarealer

Fællesarealerne er også et fælles ansvar. Vi mødes derfor en gang om året til en fælles hygge og arbejdsdag fra kl. 10.00 til ca. 14.00, normalt i september.

Ved fælleshuset har vi en legeplads, en petangue bane samt et indhegnet hundeluftningsområde hvor hundene kan få lov at løbe frit.
Der er på området opsat flere borde- og bænkesæt til fri af benyttelse.

Den daglige vedligeholdelse af fællesarealerne varetages p.t. af servicefirmaet Mulbjerg.

Bestyrelsen træffer fra gang til gang beslutning om, hvem der skal udføre reparationer og nye anlæg.

Oplever du fejl, mangler på området herunder fx gadebelysningen må du meget gerne kontakte bestyrelsen på mail: GRFBH@PROTONMAIL.COM så vi kan få fulgt op på det.

Affald

Der er ikke en fælles storskralds ordning i Baggesens Have. Den enkelte beboer skal selv sørge for aflevering af storskrald på Holbæk Kommunes genbrugsplads.

Parkering og el-ladestander

Biler må ikke parkere på vejene og de grønne områder i Baggesens Have. Parkering skal foregå på de afmærkede pladser så redningstransporter, renovationsvogne og servicefirmaer kan udføre deres opgaver. Vi har ikke ”faste” parkeringspladser jf. vedtægten.

På generalforsamlingen i 2025 var der accept af at et projekt med el-ladestadere er sat på pause på grund at økonomien og vil i stedet lægge op til at el-bilisterne selv installere lader hvor det er muligt med respekt for at der ikke parkeres på veje og grønne arealer. Vi tænker, at med et godt og respektfuldt naboskab kan vi nok finde ud af det – uagtet at vi formelt set ikke har faste parkeringspladser. Derudover må vi henvise til de offentlige lader i området.

I tvivlstilfælde omkring etablering af el-lader kontaktes bestyrelsen.

Holbæk kommune oplyser følgende omkring private ladestandere:

Baggensens Have er en privat fællesvej i byzone og derfor er det privatvejsloven, der regulerer, hvad man må på vejarealet. Se gerne Privatvejsloven § 57 & 66 og Færdselsloven §92.

Selve ladestanderen, og ledningen ud til den (hvis den skal ligge under terræn), kræver en rådighedstilladelse og en gravetilladelse. Hvis I ønsker at reservere en parkeringsplads, enten til biler under opladning, eller til en enkelt ejendoms eksklusive brug, så kræver dette også tilladelse. Eksempler på løsninger, du kan ansøge om tilladelse til:

  • Ladestanderen opsættes på privat grund, hvor kablet trækkes fra ladestanderen ud til en bil, der er parkeret på vejen. I dette tilfælde skal du søge om tilladelse til at etablere en kabelskinne, så kablet ikke ligger frit på fortovet under opladning.
  • Ladestanderen opstilles bag fortovet mod facade/vejskel (dog stadig på den private fællesvej). I dette tilfælde skal du søge om tilladelse til etablering af både kabelskinne og ladestander.
  • Ladestanderen opstilles ude ved vejen/mod kørebanen enten på fortovet eller vejen. I dette tilfælde skal du søge om tilladelse til at opstille ladestanderen, og eventuelle ombygninger af vejarealet.

Vi anbefaler, at I på forhånd får accept fra de grundejere, der bliver berørt af de planlagte vejændringer. Det er ikke et krav, men en god ide, da der så ikke er risiko for tvister senere hen. Vi anbefaler derfor, at eventuel dialog eller accept medsendes ansøgningen.

Det er også en god ide, at I forholder jer i ansøgningen til drift og vedligeholdelse af installationen. I en eventuel tilladelse, vil vejmyndigheden desuden stille vilkår om mulighed for opsigelse samt retablering af arealet.

Vejmyndighedens tilladelse er kun en offentligretlig tilladelse. Muligheden for at udnytte den skal afklares privatretligt. Det kræver begge tilladelser, før arbejdet må igangsættes.

Vejen, er ejet af Grundejerforningen. Vi vil derfor opfordre til dialog med dem forud for jeres ansøgning til os.

Ønsker du at opsætte en ladestander på din egen grund og trække et kabel ud over fortov til en parkeringsplads, skal du søge tilladelse til at etablere en kabelskinne i fortovet.

Kablet må ikke ligge frit på fortovet, da der risiko for at falde over ledningen. Samtidigt er kabler på fortovet til hinder for fx barnevognsbrugere og gangbesværedes færdsel på fortovet, og du risikerer, at dit kabel bliver slidt unødigt, når det ligger frit. Vær opmærksom på følgende:

  • Ledningen fra ladestanderen må ikke ligge frit hen over fortov og andre gangarealer
  • Ledningen skal under opladning ligge i en oplukkelig skinne med skridsikker overflade på tværs af gangarealet/fortovet
  • Når ledningen ikke er tilkoblet en bil, skal den fjernes fra vejarealet/fortovet
  • Kabelskinnen skal etableres i niveau med fortovet
  • Hvis kabelskinnen ikke længere skal bruges, skal den fjernes og de oprindelige forhold reetableres.
  • Så længe kabelskinnen er på adressen, påhviler de relaterede forpligtigelser den tilstødende grundejer.
  • Du skal ansøge om tilladelse til at reservere en eller flere parkeringspladser til ladestanderen samt sende skilteplan til godkendelse hos os.

Ønsker du at opstille en ladestander på selve fortovet fx foran din egen grund, skal du være opmærksom på, at det skal kombineres med kabelskinne. Hvis ladestanderen skal stå på fortovet, skal politiet desuden godkende placeringen. Vi indhenter politiets samtykke som en del af behandlingen af din ansøgning.

  • Der skal i udgangspunktet være ca. 1,5 meter frit gangareal på fortovet, så kørestole og barnevogne kan passere ladestanderen
  • Det anbefales, at ladestanderen placeres ca. 30 cm fra kantstenen, for at minimere risikoen for at ladestanderen bliver påkørt
  • Når ladestanderen ikke længere skal bruges, skal ladestanderen fjernes og de oprindelige forhold reetableres Så længe kabelskinnen er på adressen, påhviler de relaterede forpligtigelser den tilstødende grundejer.

Vær opmærksom på, at vi kun kan behandle ansøgningen, hvis den opfylder alle de krav, der er beskrevet. Din ansøgning skal både indeholde en beskrivelse af det ansøgte og tegningsmateriale.

Det er gratis at få behandlet din ansøgning, men du afholder selv alle omkostninger til udarbejdelse af ansøgningsmaterialet. Herudover skal ansøgeren selv betale alle udgifter til projektet: Det kan fx være køb af ladestander og/eller kabelskinne, opsætning og vedligeholdelse af disse, fysiske ændringer af vejarealet, evt. privat aftale med en ladeoperatør til at drive ladestanderen samt eventuel nedtagelse af ladestanderen/fjernelse af kabelskinnen og dertilhørende reetablering af de oprindelige forhold på vejen.

Ansøgning fremsendes til vejogtrafik@holb.dk.

Trailere

Private Trailere parkeres bag hækken ved Fælleshuset/legepladsen.

Udlejning af grundejerforeningens trailer foregår ved henvendelse til Bjarne Albrechtsen BH 64 (tlf. 40 74 21 90) og koster 25 kr. per dag. Traileren er parkeret ved Fælleshuset.

Vintervedligeholdelse

Saltning og snerydning på fælles veje, P-pladser og visse stier varetages af grundejerforeningen. Arbejdet udføres af et servicefirma for Grundejerforeningen.

Under normale omstændigheder vi de sørge for at der sker snerydning senest kl. 07.00. Såfremt snefald begynder mindre end 3 timer før aftalt tidspunkt, vil de tilstræbe hurtigst mulig rydning. Arealerne, der ryddes, er mærket med rødt og gult på oversigtskortet på sidste side.

Beboerne er selv pligtige til at rydde de gangarealer, som ligger umiddelbart op ad deres bolig. Du skal rydde sne så hurtigt som muligt, efter den er faldet. Som udgangspunkt skal du sørge for, at der er ryddet sne samt saltet mellem kl. 07.00 og 22.00 i hverdagen samt mellem kl. 08.00 og 22.00 om søndagen.

Betyder det så, at du skal haste hjem, hvis du er på arbejde, når der falder sne? Heldigvis ikke. Du skal blot sørge for at gøre det som det første, så snart du er kommet hjem igen.

Vedligeholdelse af boligerne, hegn m.m

Med henblik på at fastholde et ensartet udtryk og harmoni i foreningen og i overensstemmelse med vores vedtægt og lokalplanen skal træværk vedligeholdes med følgende farvekombinationer.

Røde ejerboliger

Vinduer/døre Ren hvid Ral 9010
Udhuse og udhæng Trykimprægneringsgrøn Gori 706
Hegn mv. Trykimprægneringsgrøn Gori 706

Gule ejerboliger

Vinduer/døre Ren hvid Ral 9010
Gavle- og udhæng Grøn umbra Gori 720 dækkende
Udhuse og hegn mv. Grøn umbra Gori 720 dækkende

Gule andelsboliger

Udvendig vedligeholdelse ligger til en vis grad i andelsboligforeningens regi, derfor skal henvendelser rettes til dennes bestyrelse.

Vinduer/døre Ren hvid Ral 9010
Gavle- og udhæng Grøn umbra Gori 720 dækkende
Udhuse og hegn mv. Grøn umbra Gori 720 dækkende

I forbindelse med vedligeholdelse/udskiftning af vinduer og døre skal det nuværende arkitektoniske udtryk fastholdes herunder skal ovenstående farvekoder naturligvis respekteres. I tvivlstilfælde kontaktes bestyrelsen.

Skur, hegn og skelhegn

Skur og hegn i skel er et fælles ansvar med din nabo at få vedligeholdt. Vedligeholdelsen omfatter almindelig vedligeholdelse som maling, reparation mm. Vedligeholdelsen skal foregå i fællesskab og udgifterne deles som udgangspunkt ligeligt mellem parterne med mindre i aftaler noget andet.

Hegn vedligeholdelse med det nuværende arkitektoniske udtryk.

Hvis der står beplantning (træer, buske ovs) i eller tæt ved skel, kan det kræve vedligeholdelse. Generelt skal grene og rødder der vokser ind på naboens grund beskæres, hvis naboen ønsker det. Du skal dog først give naboen mulighed for selv at beskærer de grene, der rækker ind på hans/hendes grund.

Opstår der tvister kan bestyrelsen eller et hegnssyn inddrages i sagen. Det anbefales altid at tage en dialog med naboen og forsøge at finde en fælles løsning før i involvere bestyrelsen eller hegnssyn. De fleste problemer kan ofte løses med gensidig forståelse og kompromis.

Service af gasfyr

Ejerboligerne i Baggesens Have har mulighed for at at gøre brug af den fællesaftale som Andelboligforeningen har indgået omkring service på vores gasfyr. Aftalen er med:

G.J. Gas- og Olie teknik Aps, Tåstruphøj 50, 4300 Holbæk, tlf:.: 59 43 10 39. Kontaktperson Jesper Lynæs.

Pris pr. service af gasfyr er kr. 1.100,- excl. materialer. Normalpris kr. 1.690,-.

Frit tilkald af servicetekniker i vinterhalvåret kr. 800,- for en 2 årige periode.

Priserne er inkl. moms og er gældende fra 2025.

Tilbuddet forudsætter, at de kan tage os samlet. Vi skal derfor lave en liste med kontaktoplysninger på de boliger der gerne vil være med. Ønsker man at være med i ordningen sender man en mail til GRFBH@PROTONMAIL.COM med kontaktoplysninger i form af: Navn, hus nummer og telefonnummer og evt. e-mail. Så vil G.J. Gas og Olie Teknik kontakte dig og tilbyde service når de er i området i forvejen til en fordelagtig pris.

Håndtering af nabotvister og private forhold

Grundejerforeningen har til formål at varetage fælles interesser og drift af fællesarealer og fælleshus samt at sikre, at foreningens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger overholdes.

Sager, der vedrører forhold mellem to eller flere private grundejere — herunder adgang til privat ejendom, hegn, træer, støj, parkering på privat grund, eller lignende — betragtes som private anliggender, som foreningen ikke kan eller skal blande sig i.

I tilfælde af uenigheder mellem naboer opfordres parterne til at søge dialog og gensidig forståelse. Hvis der opstår forhold, der kan være i strid med lovgivningen (f.eks. uretmæssig adgang til privat ejendom eller chikane), bør sagen anmeldes til politiet.

Bestyrelsen kan vælge at tage en mæglende rolle, hvis begge parter ønsker det, men har ingen myndighed til at træffe afgørelser i private stridigheder.